Odysséen

Historien er skrevet for cirka 2700 år siden af en digter, der hed Homer. Den handler om Odysseus og grækernes krig mod Troja for 3100 år siden. Selvom man har fundet beviser for, at der var en stor krig dengang, er det ikke sikkert at alt det vi hører om i Odysseen er sket i virkeligheden – men det er en god historie alligevel.
Der er mange navne med i Odysseen - både guder, mennesker og steder. Hvor meget kan du huske?

Indsæt de rigtige navne på de tomme pladser.

Odysseus blev født på øen _________________ en aften, da der var tordenvejr. Han voksede op og blev god til at bruge våben. På sin første tur ud i verden besøgte han sin morfar på Parnassos, og han fik et ar på knæet og en stor bue, som han var den eneste, der kunne finde ud af at bruge.
Da han kom hjem blev han gift med ____________________, som han havde været forelsket i siden han var dreng. De fik en søn, der hed _____________________.
Odysseus skulle af sted i krig, fordi hans far, kong Laertes, var blevet for gammel.
Krigen begyndte, fordi 3 gudinder blev uenige om hvem der var den smukkeste. De ville have, at prinsen af Troja, som hed _____________, skulle afgøre det. De lokkede ham med hver deres gode belønning, hvis han valgte dem. Til sidst valgte han, at Afrodite var den smukkeste. Som tak skulle han have verdens smukkeste kvinde, som hed _______________ til kone.
Problemet var bare, at hun allerede var gift med kongen af Sparta, der hed _________________________. Og da hun blev bortført til Troja, gik alle de andre græske konger i krig.
De startede med at samle deres flåde i byen Aulis. Allerede hér fandt grækerne ud af, at det blev svært at vinde krigen, fordi guderne ikke holdt med dem. Kong _______________________, der var den øverste general, gjorde ikke guderne i bedre humør, da han dræbte en hellig hjort. Derfor blev han nødt til at ofre sin egen datter ____________________ på bålet, for at formilde guderne.
Til sidst lykkedes det for grækerne at få godt sejlvejr. Og de kom af sted til Troja. De kæmpede i 10 år uden at vinde. Så prøvede de, at lade en tvekamp mellem Helenas to mænd afgøre slaget. Det lykkedes dog ikke, og som en sidste udvej fandt Odysseus på at bygge den trojanske hest, så grækerne kunne indtage byen ved bagholdsangreb.
Efter sejren var der mange forhindringer, da de skulle sejle hjem, fordi de tit fór vild og gik i land på nogle farlige steder. En af de første forhindringer var, da de mødte den enøjede kæmpe _______________.  Odysseus kom også til Hades, hvor der var tåget og farligt, men han slap levende derfra. Han overvandt alle farerne, fordi han var dygtig og snedig, men i alt tog det næsten 20 år at komme hjem.
Hverken hans kone eller søn kunne kende ham igen, og øen var fyldt med mænd, der ikke ville have, at Odysseus kom hjem, fordi de selv ville være konger. Odysseus var ved at opgive alting, men så fik han pludselig hjælp af gudinden Athene. Så kunne han komme ind på slottet og bevise, hvem han var ved at vise sit ar frem. Og han kunne få fat i sin bue, så han dræbte alle sine fjender og blev konge igen. Og som konge bestemte han, at der skulle bygges templer og ofres rigeligt til havguden Poseidon, så ingen andre mennesker fra øen Ithaka, skulle risikere at komme ud på sådan en lang rejse igen.

 

Navne du skal bruge på de tomme linjer:

Paris Ithaka Ifigenia Agamemnon Telemakos Penelope Kyklopen Helena Menelaos

Startside

Om mig

Malerigalleri

Tekster

Musik

ADHD & autisme

Tasker

Kontakt og salg