Startside

Om mig

Malerigalleri

Tekster

Musik

ADHD & autisme

Tasker

Kontakt og salg

Musik

Jeg har en idé om, at jeg en dag vil udgive en bog med sange. Så jeg har lavet en forside til bogen. Men ellers er det ret nyt, det med at skrive sange. Jeg skal være i et ganske særligt humør. Og så er der det med tid og overskud…..

 

Da jeg havde musik i gymnasiet, blev jeg meget optaget af harmonilære og at arrangere. Hele den matematiske del med tonearter og systemer imellem akkorderne, syntes jeg var superinteressant (også fordi jeg i forhold til alle slags instrumenter var og er en ganske middelmådig musiker, der ikke har tålmodighed til at øve mig særlig meget på noget som helst). Til gengæld er jeg en ret habil sanger med godt gehør.

På seminariet til min musik-eksamen tog jeg en gammel favorit med Velvet Underground som mit eksamensarrangement. Med en lækker bas og en lækker fløjte og andenstemme. Og med tamburin som det eneste rytmeinstrument. Her er noden: I’ll be your Mirror

Og så gik der ellers mange år med musikundervisning (og deraf følgende arrangementsskrivning) og korsang. Jeg var især glad for at synge i Di Vers da Jakob Høgsbro stod på podiet. En virkelig dygtig musiker, komponist, dirigent (og tryllekunstner). Og et utroligt kreativt, inspirerende og levende menneske.

Og pludselig kom jeg i gang med at komponere sange selv. Da jeg var på Kirsebærhavens Skole, fik jeg gennem KODA besøg af Elisabeth Gjerluff Nielsen (min ungdoms idol), noget gratis undervisning. Hun holdt en lille koncert, men fik også fortalt om at være komponist og hjalp mig og min 4X i gang med at brainstorme til en tekst. Bagefter arbejdede jeg videre med vores sætninger og fandt på noget melodi og rytme….
Det blev så til Frikvarterssangen. Jeg valgte ”swing-rytme”, som klassen var supergode til og sangen gik i en toneart, vi også kunne lide i klassen. Vi holdt meget af at synge Bjarne Jes Hansens Vågne op og gå i skole.
Én af drengene gik til trompet, så nummeret blev arrangeret med en andenstemme til trompeten i omkvædet. Da vi havde forårskoncert det skoleår, optrådte vi med sangen (min sidste koncert derinde) og alle eleverne sang på skift en linje i versene.
Senere blev sangen et hit i endnu en 4.klasse (I Ølstykke).

I sommeren 2020 var der meget, der var sådan lidt trist. Vejret havde slet ikke været ligeså pragtfuldt som forrige år (dengang der var varme og også tørke i 4 måneder), og det kunne ellers have været rart, da verden stadig var delvist lukket pga. corona. Og jeg stod overfor et skift af arbejde, jeg slet ikke selv havde valgt, da min skole skulle fusionere. Og hvis ikke det var slemt nok, så skulle min makker Martin ikke følge med mig i fusionen, men et andet sted hen… Det var jeg meget trist over. Vi var et super godt par, men vi havde også et motto, som vi drillede ungerne med ”Livet er hårdt og uretfærdigt… og så dør du!”. Nu følte jeg altså selv, at alting var hårdt og uretfærdigt. Og det kom der den fine lille Sang til min gamle ven ud af.

Da skoleåret så kom i gang skulle der laves lidt musik. På mange hold. Med mange nye elever. I et lokale der hverken halvt eller helt pakket ud efter flytningen. Derfor fandt jeg en læringsportal med noget rap, for at gøre jobbet lidt nemmere. Og da eleverne skulle arbejde med at finde på egne tekster, holdt jeg mig heller ikke tilbage og skrev en  Corona-rap

Lidt senere på året poppede der et vers ind i mit hoved, mens jeg gik tur i hundeskoven med Max. Og i løbet af nogle dage var der en hel årstidssang med melodi. Og da årstidssang er en kedelig titel, omdøbte jeg den til Tid er kort og lang

Jeg oplevede, at der findes utrolig mange måder at drive skole på (det vidste jeg jo egentlig godt i forvejen) og jeg tænkte over mine kerneværdier i forhold til skole og fællesskab. Og var inspireret af nogle af de meget solidariske sange vi sang i min barndom og ungdom, Det blev til denne opbyggelige sang. Jeg fik lidt hjælp til de højtravende rim i Fællesskabssang af mor og far.

Senere på efteråret fandt jeg ud af, at jeg ikke kunne blive ved med at koge suppe på læringsportaler, Queens We Will Rock You, min egen Corona-rap og ungernes mere eller mindre motiverede digterevner. Og jeg gik ombord i musiklokalet. Og årstiden inspirerede mig til at skrive Mørkesang til den ene 5.klasse. Vi nåede dog aldrig i mål med den, da vi skulle øve Lucia, hvilket ikke blev gennemført, alting lukkede ned igen. Og så kom der en masse hajs omkring, at man ikke måtte synge resten af det skoleår. Og så blev de børn også ældre. Men sangen er stadig fin og hyggelig, og kan nok bringe glæde hos nogle andre...

Der gik endnu en sommer, og så kom efteråret, hvor Taliban atter  overtog magten i Afghanistan. Og jeg kom til at tænke på flygtningestrømmene op gennem de danske motorveje nogle år tidligere. Og jeg havde lavet en årsplan (ved hjælp af endnu en læringsportal), hvor der igen var noget med at finde på sangtekster. Selv måtte jeg melde mig syg med depression, men jeg gik mange gode ture med Max. Og det der startede med at ”ko rimer på so og sko” blev til ”at gå i sko der er små” og så nåede det frem til  Flygtningevise  .
Jeg indspillede den med min telefon i september, mens jeg var træt og deprimeret. I marts 2022 har jeg sat billeder på—også fra Ukraine. Den kolde krig er blevet varm, og min barndom og ungdoms mareridt er blevet til virkelighed. Men jeg håber at menneskeligheden vil bestå.

Da jeg kom tilbage til mine ”nye” 4.klasser, følte jeg mig godt tilpas. Og mens jeg fik styr på alle elevernes navne, satte jeg dem til at læse musikhistorie og spille virtuelt klaver. Men tænkte relativt hurtigt, at de unger trængte til noget musikundervisning i musiklokalet. Så vi øvede lidt akkorder. Og så gik fantasien i gang. Og jeg kvædede denne Lille efterårssang
I den ene klasse er der 3 drenge, der spiller på hhv. trombone, klarinet og tværfløjte i skolens orkestermester-orkester. De instrumenter har fået deres helt egen solomelodi samt overstemme og understemme i blæserarrangementet