Nissecam opgavebeskrivelse |
Arbejd sammen i grupper a 1-3 personer/Nisser.
I skal lave en lille film, hvor I ser verden gennem en drillenisses øjne. I skal bruge jeres telefon til at filme med. Bagefter skal filmen redigeres i WeVideo. Så I skal også lære at flytte noget fra telefonen og over i skoletube. Og at hente det ned i WeVideo på din skole-device gennem skoletube.
Inden du/I filmer så tænk over: 1. Hvad skal min nisse/mine nisser hedde? 2. Hvor skal den/de bo? 3. Hvordan skal den drille (og hvem skal den drille)? 4. Hvor skal der filmes? (fra der hvor den bor til at den snakker med sig selv/de andre nisser, om hvad den vil lave, mens den går fra sit bo hen og laver noget, mens den fortæller, hvad den gør) 5. Rekvisitter: Skal du bruge noget særligt udstyr (f.eks. tape, farve, tegnestifter, sko med snørebånd mm). Hvis JA, så find tingene og læg dem klar, der hvor du skal bruge dem. 6. Skuespillere: Skal du bruge nogle andres hjælp til at spille den, som bliver drillet. Så sæt dem ind i deres rolle.
Du kan enten filme én lang optagelse eller flere små. Det er en god ide med flere små film, da de store film ”fylder meget” og tager tid at uploade (hvis de ikke er for store til at overhovedet komme afsted). Desuden skal filmene jo alligevel redigeres og beskæres sidenhen… Telefonen holdes nede i gulvhøjde, når nissen går, da en nisse er lille. Telefonen holdes vandret, så filmen passer til at blive vist på “tv-skærm”. Overvej om der skal være ro omkring dig, fordi man skal kunne høre din stemme eller om du vil lægge stemme på bagefter, i redigeringsfasen.
Når du er klar, så optager du dine film med telefonen.
Når du har optaget dine film, skal der uploades til skoletube. Herefter henter du filmen ind i WeVideo, hvor du kan sætte den sammen og gøre den lækker. Når din film er flot skåret og færdig uploader du den i afleverings-kanalen på skoletube, så din lærer og dine klassekammerater kan se den. |
Startside |
Om mig |
Malerigalleri |
Tekster |
Musik |
ADHD & autisme |
Tasker |
Kontakt og salg |