SKØNLITTERATUR
Margaret Atwood: Tjenerindens fortælling og Gileads døtre
Grum historie om en ikke så fjern fremtid, hvor USA er forvandlet til et kristent, elitært diktatur, og fødedygtige kvinder holdes som rugemødre for, at eliten kan få børn. Der er jo en ganske udmærket tv-serie der i sæson 1 følger bogens handling. Efter serien havde kørt i nogle år, kom Atwood selv med en interessant efterfølger.
George Orwell: 1984
En fremtid hvor alle overvåger alle og historien konstant skrives om, så den altid er sand. På nogle måder en virkelighed, der allerede har indhentet os.
Margaret Atwood: Maddadam trilogien
En mærkelig sygdom udrydder det meste af jordens befolkning. Vi følger forskellige hovedpersoner i de 3 bøger, og handlingen foregår både før, under og efter katastrofen.
P. D. James: Children of Men
Endnu en dystopi, hvor mennesket er ramt af infertilitet og lovløshed (survival of the fittest). Men pludselig sker miraklet, at en kvinde bliver gravid…
Niels-Ole Rasmussen: Kongen af Ragnarok
En dommedagshistorie om kampen mellem de gode og de onde i et istids-København i en ikke så fjern fremtid.
Stefan Ahnhem: Serien med Fabian Risk
Er jo ellers ikke til krimier, men disse er velskrevne, med fantastiske og grusomme plots. Og af en eller anden grund, synes jeg det er hyggeligt, at de foregår i Helsingborg. (Måske fordi byen forbindes med hygge, fordi vi sejlede den vej til Sverige, da jeg var barn. For de begivenheder der finder sted i Ahnhems bøger, er bestemt ikke hyggelige…)
Daniel Kehlmann: Opmålingen af verden
I slutningen af det 18. århundrede giver to unge tyskere sig til at opmåle verden. Alexander von Humboldt og Carl Friedrich Gauss. Da de begge er blevet gamle, berømte og excentriske, mødes de i Berlin., hvor de bliver involveret i den politiske uro i Tyskland efter Napoleons fald ...
Clemens Meyer: Dengang vi drømte
Om nogle unge mænd i Leipzig, som går fuldstændigt i opløsning efter genforeningen.
Björn Ranelid: Synden
En udviklingshistorie. En dreng falder ned igennem kælderlemmen, får en metalplade indopereret i hovedet og bliver klarsynet eller forstyrret?
Haruki Murakami: Trækopfuglens Krønike
I bedste murakamistil. Der foregår besynderlige ting uden at det virker mærkeligt. Der er en mystisk fuglelyd, tomme brønde og en uhyrlig historie fra Japans besættelse af Manchuriet.
Jakob Ejersbo: Eksil
Samantha er teenager med teenageproblemer. Handlingen foregår i Tanzania i 80’erne. Meget velskrevet og meget sørgeligt.
Linda Olsson: Sonate til Miriam
En midaldrende mand tager ud på en lang rejse, for at finde sin historie efter sin datters tragiske død.
Robert McLiam Wilson: Eureka Street
Foregår i Belfast. To drengerøve er venner trods forskellig trosretning. Den ene bliver rig på et fantastisk postordre-fup-handelsfirma. Der er særligt et sted, hvor man bliver ramt af terrorens ondskab.
FAGLITTERATUR
Svetlana Aleksijevits: Bøn for Tjernobyl
Lotta Borg Skoglund: ADHD hos piger og Kvinder - fra dygtig pige til udbrændt kvinde
SERIER
Beck (1997-)
Tjenerindens fortælling (2017-)
Chernobyl (2019)
De sovende (2019)
FILM
Breaking the Waves (1996)
Das Leben der Anderen (2006)
All is lost (2013)
Balloon (2018)
Midsommar (2019)
Yesterday (2019)