Kirkeåret

En tekst jeg skrev på smartboardet sammen med 4.B på Absalons Skole om, hvad det er man fejrer eller mindes på  helligdagene.. Og den er blevet brugt mange gange siden. Dengang var smartboard helt nyt, så jeg har gemt nogle af de krusseduller jeg tegnede i det oprindelige dokument (pdf’en), bare fordi det var nyt og spændende, at kunne ’gemme’ sin tavle....

Advent Nytår i kirken. Kirkeåret begynder 1. søndag i advent.
Samtidig venter man på Jesu fødselsdag.
Ordet ”Advent” betyder ”at komme” – og det er Jesus, der skal komme.

Man tænder lys – og Jesus sagde selv ”Jeg er verdens lys”.

Til gudstjenesten den 1. søndag i advent synger man ”Vær velkommen”.

 

Jul den 24. december om aftenen eller den 25. december om morgenen
(i engelske lande). Jesu fødselsdag.

Ordet JUL er fra vikingetiden. Ved vikingernes jul fejrede man vintersolhverv: At dagene blev lysere igen.

 

Hellig-tre-kongers-aften. 6.januar

(13 dage efter jul).

Kaldes også trettende-dages-jul.

I nogle lande får man julegaver denne aften.

De vise mænd kom med guld, røgelse og myrra til Jesus i stalden. De vise mænd hed Kasper, Melchior og Baltazar.

I gamle dage lavede man et PUF lys med tre væger, som man brændte denne dag. Når lyset sagde PUF, var julen slut.

 

Kyndelmisse. Den 2.februar.
Lige midt i vinter-halvåret.
Ordet betyder Lys-messe. Fra Latin Misa candelarum.

I gamle dage lavede man lys, som blev velsignet i kirken denne dag. Kyndelmisse er desuden 40 dage efter Jesu fødsel. I gamle dage (og hos Jøderne) var kvinden u-ren de første 40 dage efter hun havde født. Når de dage var forbi, skulle mor og barn til templet med en offer-gave.

 

Fastelavn Engang skulle man faste i 40 dage indtil påske.
Ordet kommer fra Faste Abend, som betyder Faste aften.
I spansktalende lande bruger man ordet Karneval, som betyder noget med carne vale = farvel til køddet. Faste-maden var mest grød og rugbrød. Inden fasten begyndte, holdt man en stor fest, hvor man spiste. Den fest er Fastelavn. Derfor spiser vi masser af boller.

 

Påske Her mindes man Jesu sidste dage i Jerusalem, hans død og genopstandelse. (Nadver, Simon-Peters fornægtelse, Judaskysset, Tornekronen, den tomme grav, Maria Magdalena mm – mange historier).

Det er påske første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn.
Det blev besluttet i år 325.

 

Store bededag Den 4. fredag efter påsken.
Én helligdag i stedet for en masse små helligdage, som blev indført efter danskerne var blevet protestanter i stedet for katolikker (år 1536).
Man ringede med kirkens største og mest larmende klokker, for at få folk til at komme.

 

Kristi himmelfart 40 dage efter påske. Kristus flyver til himmels på en sky.

 

Pinse 50 dage efter Påsken.
(Ordet kommer fra græsk pentakoste = 50)

Disciplene opfyldes af helligånd. De bliver glade og modige og tør fortælle om Jesu genopstandelse og ”det glade budskab”.
Ved den første Pinse blev 3.000 mennesker døbt.

Pinse er derfor den kristne kirkes fødselsdag.

 

Sankt Hans Aften Sankt Hans er Johannes døberen. Han var Jesus’ fætter og et halvt år ældre end Jesus.

Han døbte folk og fortalte om, at Jesus skulle komme. Han sagde ”Han bør vokse, men jeg bør blive mindre”. Det passer også med dagenes længde (sommersolhverv)

 

Sankt Mikkels dag 29.september. Blev også kaldt ”alle engles dag”.

Mikkel er ærkeenglen Mikael. Han står ved Paradisets port, og hjælper Sankt Peter med at finde ud af, hvem der skal i Himmel, Helvede og Skærsilden. Han måler, hvor mange synder man har lavet i sit liv på en vægt.

I gamle dage blev Høsten også fejret på Mikkels-dag.

 

Halloween – alle helgens aften Allehelgensdag er den første november, og aftenen før, altså 31. oktober er så Allehelgensaften.

Dagen blev indført år 610 til minde om alle de helgener, der ikke har deres egen dag.

I cirka år 1000 blev dagen efter gjort til mindefest for almindelige døde og kaldes derfor også Allesjælesdag.
På denne dag kunne man gennem bøn, offer osv. hjælpe de afdøde hurtigere igennem skærsilden. Derfor går man på kirkegården og tænder lys og er sammen med sine døde slægtninge. I nogle katolske lande har man mad med og holder fest på kirkegården.

Mortens aften Morten er Sankt Martin af Tours (i Frankrig)

Morten gemte sig i en gåse-sti, fordi han ikke ville vælges til Biskop. Men gæssene skræppede og afslørede ham, så han blev biskop. Derfor spiser vi gås eller and denne dag.

Han var Galliens Apostel = han gjorde Gallerne kristne.

Startside

Om mig

Malerigalleri

Tekster

Musik

ADHD & autisme

Tasker

Kontakt og salg

Advent Nytår i kirken. Kirkeåret begynder 1. søndag i advent.
Samtidig venter man på Jesu fødselsdag.
Ordet ”Advent” betyder ”at komme” – og det er Jesus, der skal komme.

Man tænder lys – og Jesus sagde selv ”Jeg er verdens lys”.

Til gudstjenesten den 1. søndag i advent synger man ”Vær velkommen”.

 

Jul den 24. december om aftenen eller den 25. december om morgenen
(i engelske lande). Jesu fødselsdag.

Ordet JUL er fra vikingetiden. Ved vikingernes jul fejrede man vintersolhverv: At dagene blev lysere igen.

 

Hellig-tre-kongers-aften. 6.januar

(13 dage efter jul).

Kaldes også trettende-dages-jul.

I nogle lande får man julegaver denne aften.

De vise mænd kom med guld, røgelse og myrra til Jesus i stalden. De vise mænd hed Kasper, Melchior og Baltazar.

I gamle dage lavede man et PUF lys med tre væger, som man brændte denne dag. Når lyset sagde PUF, var julen slut.

 

Kyndelmisse. Den 2.februar.
Lige midt i vinter-halvåret.
Ordet betyder Lys-messe. Fra Latin Misa candelarum.

I gamle dage lavede man lys, som blev velsignet i kirken denne dag. Kyndelmisse er desuden 40 dage efter Jesu fødsel. I gamle dage (og hos Jøderne) var kvinden u-ren de første 40 dage efter hun havde født. Når de dage var forbi, skulle mor og barn til templet med en offer-gave.

 

Fastelavn Engang skulle man faste i 40 dage indtil påske.
Ordet kommer fra Faste Abend, som betyder Faste aften.
I spansktalende lande bruger man ordet Karneval, som betyder noget med carne vale = farvel til køddet. Faste-maden var mest grød og rugbrød. Inden fasten begyndte, holdt man en stor fest, hvor man spiste. Den fest er Fastelavn. Derfor spiser vi masser af boller.

 

Påske Her mindes man Jesu sidste dage i Jerusalem, hans død og genopstandelse. (Nadver, Simon-Peters fornægtelse, Judaskysset, Tornekronen, den tomme grav, Maria Magdalena mm – mange historier).

Det er påske første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn.
Det blev besluttet i år 325.

 

Store bededag Den 4. fredag efter påsken.
Én helligdag i stedet for en masse små helligdage, som blev indført efter danskerne var blevet protestanter i stedet for katolikker (år 1536).
Man ringede med kirkens største og mest larmende klokker, for at få folk til at komme.

 

Kristi himmelfart 40 dage efter påske. Kristus flyver til himmels på en sky.

 

Pinse 50 dage efter Påsken.
(Ordet kommer fra græsk pentakoste = 50)

Disciplene opfyldes af helligånd. De bliver glade og modige og tør fortælle om Jesu genopstandelse og ”det glade budskab”.
Ved den første Pinse blev 3.000 mennesker døbt.

Pinse er derfor den kristne kirkes fødselsdag.

 

Sankt Hans Aften Sankt Hans er Johannes døberen. Han var Jesus’ fætter og et halvt år ældre end Jesus.

Han døbte folk og fortalte om, at Jesus skulle komme. Han sagde ”Han bør vokse, men jeg bør blive mindre”. Det passer også med dagenes længde (sommersolhverv)

 

Sankt Mikkels dag 29.september. Blev også kaldt ”alle engles dag”.

Mikkel er ærkeenglen Mikael. Han står ved Paradisets port, og hjælper Sankt Peter med at finde ud af, hvem der skal i Himmel, Helvede og Skærsilden. Han måler, hvor mange synder man har lavet i sit liv på en vægt.

I gamle dage blev Høsten også fejret på Mikkels-dag.

 

Halloween – alle helgens aften Allehelgensdag er den første november, og aftenen før, altså 31. oktober er så Allehelgensaften.

Dagen blev indført år 610 til minde om alle de helgener, der ikke har deres egen dag.

I cirka år 1000 blev dagen efter gjort til mindefest for almindelige døde og kaldes derfor også Allesjælesdag.
På denne dag kunne man gennem bøn, offer osv. hjælpe de afdøde hurtigere igennem skærsilden. Derfor går man på kirkegården og tænder lys og er sammen med sine døde slægtninge. I nogle katolske lande har man mad med og holder fest på kirkegården.

Mortens aften Morten er Sankt Martin af Tours (i Frankrig)

Morten gemte sig i en gåse-sti, fordi han ikke ville vælges til Biskop. Men gæssene skræppede og afslørede ham, så han blev biskop. Derfor spiser vi gås eller and denne dag.

Han var Galliens Apostel = han gjorde Gallerne kristne.